fredag den 1. maj 2015

Tour de Gavlhuset...

Gavlhuset har gennem den sidste tid gennemgået lidt forandringer.. Og derfor vil vi gerne invitere Jer med på en lille tur rundt i butikken.

Der er blandt meget andet kommet et nyt tiltag i butikken som vi kalder vores "Nyhedsvæg"
Her vil mange af vores nyheder være at finde sammen med de nye modeller som vi laver til inspiration. 
I øjeblikket har vi både dies fra Die'sire, Amy design, Precious Marieke, Cherry Lynn design og naturligvis Marianne design på væggen. Vi har også fået det nye score-/cutter-board fra Martha Stewart hjem samt en rigtigt lækker glimmerlim på spray... Den giver de smukkeste effekter på vores toppers og de mange forskellige blomster fra Dixiecraft.



Rundt om hjørnet er vores "rum" med dies.. Her findes et væld af dies fra bl.a Marianne design, Cherry Lynn, Joy, Xcut og Nellie Snellen.



Næste "rum" er vores nye læder/perle rum. Vi har sat mere fokus på vores mange lækre og forskellige typer lædersnørre og perler og der er en masse nye modeller klar til at inspirere Jer.



Lige overfor det nye rum er der stadig smykkedele og værktøj.



Vi har nu samlet vores værktøj og opbevaringsløsninger til papir/scrap-hobby i det næste rum så nu er det let at finde alle de forskellige grundmaterialer.


Her finder I også vores "punchvæg"...


Alle vores stempler er samlet på den store væg i det næste "rum" sammen med alt hvad man kan ønske sig af småting til både kort og scrap.. Her er både brads, embellishments, klistermærker, halvperler, pearlpens og meget mere.




Vi har en meget stor mængde papir både i størrelserne A4 og 30x30 så her gælder det om at have god tid :-)





Vi har også en stor afdeling med quilling materialer fra Karen Marie klip.


Hvis vi bevæger os ned til den anden ende af butikken så møder vi den store båndafdeling på vejen.. Og mon ikke der er mulighed for at finde det helt rigtige bånd her ?



Så kommer vi til rummet med forskellige hobbyartikler for både børn og voksne.. Her er der hamaperler, fimoler, silkclay, maling, fjer og filt og meget andet...



Inde i "hulen" har vi nissebo... Her finder I alt til Ulla Paaskes fantastiske strømpenisser.



Overfor "hobbyrummet" er den store miniatureafdeling med de fineste ting til drømmedukkehuset. 



Sidst, men ikke mindst har vi den store patchworkafdeling. Her er stof i alle regnbuens farver og vi har netop fået godt 200 nye stoffer hjem så der er nok at vælge imellem. Samtidig har de flotte modeller fra Mormor design fået mere plads så de nu rigtigt kan nydes og give ny inspiration.






Så har vi næsten været hele butikken igennem, men I skal ikke snydes for et sidste billede fra vores gave/brugskunst-afdeling, hvor man altid kan finde en lækker værtindegave eller bare en ting til en man ønsker at forkæle... I baggrunden kan I lige skimte afdelingen med lys og servietter hvor vi løbende giver forskellige bud på smuk borddækning, så hvad enten I skal fejre barnedåb, konfirmation, studentergilde, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup eller en anden af livets store begivenheder, så kan I altid finde gode ideer hos os.


Til alle Jer der nu har fulgt med hele vejen gennem butikken og dette lange indlæg, siger vi tusind tak og håber at se Jer igen her i Gavlhuset

Vi ønsker Jer en god dag og på gensyn i Gavlhuset.


lørdag den 18. april 2015

Leg med acrylmaling

Vi har fundet de lækreste acrylfarver frem i butikken og idag har vi leget med dem og en bunke tags standset ud på ebosseren. I skal da have lov til at se lidt af processen og selvfølgelig resultatet !!!

 
Bordet blev pakket ind i plastik og så lagde vi husholdningsfilm på.. Så blev malingen dryppet ud på filmen..


Så lagde vi et tag i malingen og trak det af igen hvorefter det fik lov at tørre helt.. Man kan bruge en varmepistol hvis tålmodigheden ikke rækker😝



Da alle tags var tørre legede vi med mementosværte og stencils fra dutch dobadoos.


Her kan I se de færdigtpyntede tags og selvfølgelig kommer de til at hænge i butikken ved alle de smukke farver som denne acrylmaling findes i!!!! (Og så er malingen enda på tilbud i butikken lige nu til kun 10kr stk og 3 stk for 25kr)

Fortsat god dag til Jer alle og på gensyn i Gavlhuset.

søndag den 22. marts 2015

Give away

For at fejre at Gavlhuset har fået en blog, laver vi her en give away.

Vi udlodder et kit til denne fantastiske fødselsdagsløber fra Mormor's design.

Vinderen trækkes den 15. april.






Du kan deltage i give away'en med op til 6 lodder.

1 lod - skriv en kommentar på dette indlæg
1 lod - bliv fast læser på bloggen
1 lod - like vores facebook side klik her
1 lod - følg os på Instagram  (søg på: gavlhuset)
2 lodder - Lavet et indlæg på din egen blog om denne give away (brug det første billede)

Husk at skrive med hvor mange lodder du deltager med i din kommentar, samt en e-mail hvis du ikke selv har en blog.



Mormor's design

Vi har i mange år haft fornøjelsen af at sælge mønstre og kits fra Mormor's design.

En af de populærste er denne fødselsdagsløber, som vi er eneforhandler af - både kit og mønster kan købes på vores webshop. Se her




Det nyeste kit fra Mormor's design er disse skønne ugler - til kun 99.95 kr



lørdag den 21. marts 2015

Scrap Cafe


Vi har i dag afholdt Scrap Cafe i Gavlhuset. En hyggelig dag med masser af inspiration og hygge :-)

Vi startede dagen med kaffe/te og rundstykker.


`Lena, som stod for cafeen, giver lidt nye fif til de interesserede.


Koncentrationen var stor.







Og så et par resultater fra dagen :-)



Næste cafedag er den 11. april - der er tilmelding i butikken eller via vores facebook - der er plads til 12 deltager, og det er først til mølle.

Tusind tak til alle deltager for en super hyggelig dag.